Gratis Strikkeopskrifter

Her finder du gratis strikkeopskrifter til både begyndere og øvede. Print din opskrift og gå i gang. Hvis opskriften driller, kan det være en fordel at læse den højt for dig selv, mens du tjekker, at du følger den præcist. Bemærk at jeg desværre ikke yder support på gratis opskrifter. 

Gratis Strikkeopskrifter
preload spinner

Find gratis opskrifter på strik til damer, herrer, børn og babyer. Du kan også strikke interiør som fx tæpper, puder og klude. Eller tøj til dukker og bamser - alt sammen med gratis strikkeopskrifter.

Mangler du garn til dit strikkeprojekt, kan du finde det her på siden. Opskrifterne bruger garn fra blandt andet Sandnes, Filcolana, Drops og Permin.

Strik det populære Mary tæppe til din baby

Når du køber garn til opskriften, følger opskriften gratis med.

Jeg anbefaler, at du strikker det smukke Mary tæppe med Anina garn, som er 100% uld. Alternativt kan du bruge Arwetta Classic, som er 80% uld og 20% nylon. Begge garnmærker er fra Filcolana, som har specialiseret sig i lige præcis håndstrikkegarn og kvalitetsuld. Filcolana er især gode til smukke og afstemte farveskalaer, men Marys babytæppe strikkes for det meste i råhvid.

Uanset om du bruger Anina eller Arwetta, skal du bruge 7 nøgler.

Find garn til Marys babysvøb her:
Anina fra Filcolana
Arwetta fra Filcolana

Hvilke strikkepinde er bedst?

Mangler du strikkepinde? Der er mange at vælge imellem, så hvilke strikkepinde skal man vælge? 

Er du nybegynder, anbefaler jeg som regel strikkepinde i træ eller bambus, hvor overfladen er lidt ru. I starten kan man bruge al den hjælp, man kan få og den ru overflade hjælper med at holde garnet på pindene.

Når du har godt styr på maskerne, kan strikkepinde i metal eller aluminium være et godt valg. Den glatte overflade gør, at arbejdet skrider hurtigere frem. Strikker du med mohair garn, som hænger fast i alt, skal du vælge de glatte metalpinde - begynder eller ej.