Peer Gynt Garn

Peer Gynt fra Sandnes Garn er indbegrebet af norsk uld. Peer Gynt har været på markedet siden 1938 og er dermed det garn fra Sandnes, der har været i produktion længst tid. Det siger noget om kvaliteten, at Peer Gynt stadig er en af de mest populære garnkvaliteter fra Sandnes Garn.


Med mere end 80 år på bagen, er Peer Gynt garnet blevet brugt til lidt af hvert. Det robuste, men stadig bløde, klassiske uldgarn er dog kendetegnet ved det super gode hold, som gør det særligt velegnet til store herretrøjer og andre former for beklædning, der kræver ekstra hold. Peer Gynt holder faconen, kan man sige. 

Løbelængde: Ca. 91 meter / 50 g.

Vejledende strikkefasthed: 10 cm. = 22 masker på pinde 3,5 - 4.

Hvordan vasker man uldgarn?

Peer Gynt er 100% norsk uld. Har du strikket en trøje i Peer Gynt garn, kan den derfor maskinvaskes på uldprogram ved 30 grader. Undgå at bruge vaskepose, da friktionen kan gøre, at garnet begynder at stampe. Når trøjen er vasket, kan du lægge den til tørre fladt på et håndklæde. 

Har du ikke mod på at smide den hjemmestrikkede trøje i vaskemaskinen, kan du ofte nøjes med at hænge den ud på tørresnoren i haven. Den friske luft sætter gang i uldens selvrensende effekt, så en dag på snoren en gang i mellem kan også holde trøjen frisk. 

Kan du undgå maskinvask, holder trøjen også længere. Den norske uld har meget lang levetid, når vi passer godt på den, så en god trøje i Peer Gynt garn kan typisk holde i flere generationer. 

Hvad kan erstatte Peer Gynt Garn?

Måske har du forelsket dig i en Peer Gynt model, men din indre rebel vil gerne strikke den i noget andet garn. Det kan du selvfølgelig godt, men du kan ikke erstatte originalgarnet med hvad som helst. Vil du bytte Peer Gynt ud med noget, skal du finde en anden uldgarn med nogenlunde samme struktur og fibre. Ellers risikerer du, at resultatet ender langt fra opskriften. 

Det sikre valg er selvfølgelig at strikke Peer Gynt modeller med Peer Gynt garn, men du er velkommen til at eksperimentere, hvis du føler dig heldig.