Le Knit strikkeopskrifter

Her finder du opskrifter af strikkedesigner Lene Holme Samsøe under navnet Le Knit. Opskrifterne er nemme at følge og bærer præg af Lenes opfindsomhed kombineret med en trang til enkelt design.

Le Knit strikkeopskrifter
preload spinner

Lene Holme Samsøe

Lene Holme Samsøe står bag brandet Le Knit og er kendt fra strikkebøger, foredrag og workshops, hvor hun deler ud af sin strikkeglæde og præsenterer sine smukke designs. Lene elsker at lave enkle designs, som er lette at strikke, men ser mere avancerede ud i det færdige resultat. 

Strikketøjet kan være et tiltrængt åndehul i hverdagen og derfor må opskriften gerne være lige til og ukompliceret, så du kan slappe af og være kreativ. Et godt eksempel på netop det, er bladmønstrene, som Lene bruger flittigt.

Enkle Le Knit designs

Chunky Dahlia designet forestiller bladene fra en dahlia blomst - eller georginer, som vi også kalder dem. Den store blomst med de enkle blade. 

Men det er ikke kun bladene, der inspirerer Lenes designs. Hendes Peacock sweater har det fineste bærestykke med påfuglemønster. Meget fint og feminint.
 

Er du ude efter noget helt enkelt, skal du prøve Lenes puf design. Det bliver ikke ret meget mere enkelt end det. Puf er en sweater, som strikkes oppefra og ned i to tråde mohair. Du kan enten bruge to ens tråde eller to forskellige. Uanset hvad du vælger, bliver resultatet en smuk, let og lækker sweater. 
 

Ligger du inde med forskellige mohair rester, kan du give dig i kast med Lenes rainbow model. En virkelig sød børnebluse i 80’er facon med præcis de farver, du har på lager.
 

Lene er desuden forfatter til grundbogen “Strik” sammen med strikkecoach Charlotte Kaae. Bogen forklarer alt fra strikkekunstens grundbegreber til avancerede teknikker. Der er tegninger i bogen, men du kan også supplere med videoer fra YouTube.

3 strikketips for begyndere

Er du nybegynder kan du med fordel læse med her. 

1. Vælg det rigtige garn. Selvom sort passer til alt, kan det være svært at se maskerne i mørkt garn. Start med noget lyst, så du kan se, hvad du laver.

2. Vælg de rigtige pinde. Det kan være en fordel at bruge rundpinde til en start. Lad dig ikke snyde af navnet - du kan sagtens strikke frem og tilbage på rundpinde. Fordelen vil være, at du har bedre styr på strikketøjet foran dig, når du har det på rundpinde.

3. Lav en strikkeprøve. Det er ikke altid, du behøver strikkeprøven. Hvis du strikker et enkelt tørklæde, hvor størrelsen ikke er afgørende, kan du undlade strikkeprøven. Men giver du dig i kast med et mønster, er strikkeprøven afgørende.