Iris by Permin
Oplev den nye garnkvalitet Iris by Permin. Den balancerede blanding af viskose, bomuld og hør giver en unik håndarbejdsoplevelse og et inspirerende resultat.
Med indbygget retro look er Iris by Permin perfekt til tanktoppe og små sommerbluser i ægte 80'er stil.
Udover de 9 farvevarianter, er der udviklet 5 opskrifter, som får det allerbedste frem i garnet.
Iris by Permin løber 125 m. på 50 g. og passer godt til pind 3,5 - 4 m.m.



Iris by Permin er en sand symbiose af farver og materialer. Et resultat af omhyggelig udvikling og sammensætning. Kvaliteten er baseret på en halvskinnende viskose, der giver en smuk glans, og en mat bomuld, der tilfører robusthed til udtrykket. Et strejf af naturligt hør, giver desuden et naturligt look uden at kradse. Resultatet er et garn af høj kvalitet, der både er behageligt at arbejde med og have på.
Strik sommerbluser i retrolook
Et særligt træk ved Iris by Permin er den inspirerende blanding af materialer og farver. De 9 forskellige farvevarianter spænder fra bløde pasteller til dybe nuancer. Og materialerne giver - sammen med den lette flamé effekt - et rustikt retrolook. Helt perfekt til en lækker sommerstrik med ægte 80'er vibe.
Hop et skridt tilbage i tiden og strik en sommerbluse.
Opskrifter udviklet til Iris by Permin
For at gøre det nemt for dig, har Permin udviklet flere opskrifter, som passer til netop dette garn. Opskrifterne fremhæver garnets unikke egenskaber og kan bruges af både nybegyndere og erfarne strikkere. Du kan også bruge opskrifterne som inspiration til at skabe dine helt egne personlige kreationer.
Du kan finde Iris-opskrifter på:
- Sommertoppe
- Strikkede T-shirts
- Sweatre med lange ærmer
- Bluser med pufærmer, raglan eller forskellige mønstre
Iris by Permin indeholder 45% Viskose, 35% Bomuld og 20% hør.
Løbelængde: Ca. 125 m. på 50 g.
Vejledende pind: 3½ - 4 mm.
Strikkefasthed: 18-20 mm. på 26-28 pinde.